10 års jubilæum – stort tillykke til Gert

I fredags fejrede vi Gert, der kunne markere 10 år hos Priess.

Siden han trådte ind ad døren i 2015, har Gert været en fast og pålidelig del af vores hus- og tagafdeling. Med sin baggrund som tømrer og mere end 20 års erfaring fra arbejdet med bly på kirker rundt i landet, har han bragt både håndværksmæssig kunnen og solid erfaring ind i hverdagen hos Priess.

Gert er typen, der altid møder op, altid leverer – og aldrig har haft en sygedag på 10 år (!). Det siger vist alt om både hans engagement og stabile væsen.

Vi er stolte af at have dig på holdet, Gert – og vi glæder os over, at du har lyst til at blive hos Priess helt frem til pensionen.

Tak for indsatsen, humøret og samarbejdet – og stort tillykke med jubilæet!