Solenergi: Transformerstationer til solcelleparker

Priess A/S har leveret transformerstationer til solcelleparker, siden de første anlæg begyndte at præge det danske landskab. Den erfaring tager vi med ind i både produktionen og arbejdet med den enkelte løsning.

Stationerne kan leveres Plug & Play – fuldt monterede og klar til tilslutning, når de ankommer på installationsstedet.

Produktion af teknikhus hos Priess

Transformerstationer til solcelleparker med over 60 års erfaring

Priess har produceret transformerstationer i mere end 60 år. I dag foregår produktionen på vores fabrik i Vinderup, hvor vi fremstiller både standardstationer og kundetilpassede løsninger til blandt andet solcelleparker.

Produktionen omfatter både fremstilling af selve stationen og den efterfølgende indretning og montage. Stationerne kan tilpasses projektets krav til blandt andet størrelse, indretning, materialer og overfladebehandling, så den enkelte station produceres til de konkrete forhold i projektet.

Har du en tranformerstation af ældre dato, der trænger til en udskiftning, hjælper vi også med erstatningsstationer. 

This is a block of text. Double-click this text to edit it.

Testet efter gældende standarder

Vores transformerstationer testes i henhold til DS/EN 62271-202 og opnår klassifikationen IAC-AB. Det er en intern lyssikkerhedsklassifikation, der dokumenterer, at operatører og forbipasserende er beskyttet ved en eventuel kortslutning i stationen. Der er gennemført akkrediterede lysbuetest-serier med både 20 kA og 36 kA i 1 sekund.

Stationerne leveres i størrelser fra 200 kVA til 2500 kVA, med standardstørrelser fra 200 kVA til 1600 kVA. De fås med mærkespænding 12/24 kV. Tilvalg som lysinstallation, transientbeskyttelse samt lav- og højspændingsmåling kan tilføjes efter projektets behov.

Teknikhus fra Priess

Plug & Play levering til solcelleprojekter

Vi leverer transformerstationerne som Plug & Play-løsninger med transformere, koblingsanlæg, lavspændingstavler og intern kabling monteret og testet på vores fabrik i Vinderup.

Betonfundamentet præfabrikeres og tilpasses den enkelte station med de nødvendige udsparinger og gennemføringer. Når stationen ankommer til installationsstedet, er den klar til placering og tilslutning til den øvrige el-infrastruktur.

Solcellestationer fra en ISO-certificeret producent

Priess A/S er ISO 9001:2015-certificeret, og vores kvalitetsledelsessystem dækker salg, konstruktion og produktion af teknikhuse og stationer til energi- og elforsyning. Det sikrer dokumenterede processer og en ensartet kvalitet gennem hele forløbet.

Vi er desuden godkendt elinstallatørvirksomhed med KLS-godkendt kvalitetsledelsessystem. Vores svejsekvalitet lever op til ISO 3834-2, og vores CE-certificering efter EN 1090-1 omfatter svejste stål- og aluminiumkomponenter op til udførelsesklasse EXC 4.

Vores stationer leveres som standard med overfladebehandling i korrosionsklasse C4-H. Til særligt krævende miljøer kan C5-H og C5-M tilvælges. Standardfarven på transformerstationer er olivengrøn RAL 6014, og stationerne kan leveres i valgfri RAL-farve efter ønske.

Har du brug for dokumentation?

I vores Downloadcenter finder du certifikater og øvrig dokumentation om vores løsninger.

Gå til Downloadcenter

Ofte stillede spørgsmål om solenergi

Hvornår begyndte Priess at levere transformerstationer til solcelleparker?

Priess begyndte at levere solcelleprodukter i 2017. Siden da har vi opbygget en solid erfaring med de krav, som store solcelleanlæg stiller til el-infrastrukturen.

Hvad betyder Plug & Play i forbindelse med en transformerstation?

Plug & Play betyder, at stationen leveres fuldt monteret og klar til tilslutning på pladsen. Alt indvendigt udstyr, herunder kabler, koblingsanlæg, lavspændingstavle og transformere, er installeret og testet på fabrikken. På site løftes stationen i betonfundament, afsættes og tilkobles. Derefter er den i drift.

Hvilke størrelser leveres Priess' transformerstationer i?

Vi leverer transformerstationer i størrelser fra 200 kVA til 2500 kVA. Standardstørrelserne går fra 200 kVA til 1600 kVA. Stationerne fås med mærkespænding 12/24 kV. Tilvalg som transientbeskyttelse, fjernstyring og lav- og højspændingsmåling kan tilføjes efter projektets specifikke behov.

Er Priess' transformerstationer sikkerhedstestede?

Ja. Vores transformerstationer testes i henhold til DS/EN 62271-202 og opnår klassifikationen IAC-AB. Der er gennemført akkrediterede lysbuetest-serier med både 20 kA og 36 kA i 1 sekund. Testen dokumenterer, at operatører og forbipasserende er beskyttet, selv ved en kortslutning inde i stationen.

Skal vi drøfte dit projekt?

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit behov og vores løsninger.

    Din specialist

    Medarbejder ved Priess
    Morten Krabbe
    Sales Manager
    +45 2938 6877
    mkr@priess.dk