Uddannelse er en nøgle til både samfundets og den enkeltes udvikling. Det styrker vores fællesskab og er fundamentet for vores demokrati. Uddannelse er ikke kun brændstof til økonomisk vækst, det er også kilden til velstand, kulturel rigdom og globalt perspektiv.
Derfor brænder vi for at investere i den næste generation. Mie Bjerre Henriksen valgte Priess som sin uddannelsesplatform på vores lager. Og vi kan sige det meget klart – hun har været en sand stjerne!
Ofte er det dog blevet glemt, at hun var under uddannelse, for hun har bare taget fat fra dag ét. De perioder, hvor hun har været på skole, har vi sagtens kunnet mærke, at hun ikke var der – og det har ikke kun været arbejdskraften, der har manglet, men også hendes humør og gåpåmod i alle opgaver.
Nu, da Mie har fuldført sin uddannelse, står hun ikke kun med et uddannelsesbevis, men også med mulighederne foran sig. Vi er utroligt glade for, at Mie har sagt ja til at blive hos os i vores lager- og logistikteam. Vi er klar til at støtte hendes karriere, og vi er sikre på, at hendes bidrag vil fortsætte med at styrke Priess’ vækstrejse.
Endnu engang stort tillykke med uddannelsen, Mie! Og tak, fordi du har valgt at blive her hos Priess. Vi lover i hvert fald, at det bliver alt andet end kedeligt.