2025 er i gang med fuld fart, men før vi slipper 2024 helt, er der noget, vi lige må fremhæve. Priess har igen haft et fantastisk år – men dét tager vi som en cliffhanger til senere…
– Lad os i stedet dvæle ved noget, der satte året i perspektiv. Hans Majestæt Kong Frederik sagde i sin nytårstale:
“Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag. Vi skal forfølge hver en vej, der fører i den rigtige retning. Ikke én vej ad gangen, men ad alle veje på én gang.”
Hos Priess er netop det vores mantra. Grøn omstilling er ikke én vej – det er mange veje. Og vi tager dem alle!
Her er, hvordan vi gør en forskel med vores Plug-and-play løsninger:
• Solcelleparker og ladestandere: Priess Energiforsyning sikrer strømmen til den grønne fremtid.
• Optimering af fjernvarmenettet: Priess Fjernvarme leverer pumpe-, veksler- og boosterstationer til bæredygtig varmeforsyning.
• Reducering af CO2-aftrykket: Priess Digital Infrastruktur minimerer installationstiden med skræddersyede teknikhuse.
• Effektiv spildevandsbehandling og industriel energi: Priess Vand og industri leverer teknikhuse og -skabe som bidrager til alt fra rensning af spildevand til udrulning af el-ladestandere.
Vi er stolte af at være gået ind i 2025 med det samme mål: At tage ansvar, handle bæredygtigt og bane vejen for fremtidens løsninger.