Plug-and-play pumpestation sikrer fjernvarme til Berlin-boliger

Energiselskabet BTB GmbH i Berlin blev udfordret på fjernvarmekapaciteten ved etablering af to nye boligområder. Løsningen blev en decentral plug-and-play pumpestation fra Priess, som leverer den ønskede kapacitet til halvdelen af prisen. Et regulært gennembrud på det tyske marked for den danske virksomhed.

Fjernvarmeselskabet BTB Berlin skulle levere varme til to nye boligområder i yderkanten af deres fjernvarmenet. Trykket skulle øges for at levere den nødvendige kapacitet og en stabil forsyning til Köpenick Nord og Wasserstadt Spindlersfeld, som er navnene på de nye områder.

– Vi havde behov for at levere 3,5 MW til de to nye beboelser, og de ligger i periferien af vores fjernvarmenet. Derfor var det nødvendigt at kunne øge både fremløbs- og returtrykket, siger Martin Loske, diplomingeniør hos BTB-Berlin. De tyske ingeniører fandt svaret i Danmark.

Kunde

BTB Berlin

Installationsadresse

Berlin

Plug-and-play pumpestation fra danske Priess

Løsningen blev en plug-and-play pumpestation fra Priess A/S i Vinderup mellem Skive og Holstebro. Den består af et kundetilpasset teknikhus med et booster-system på to 100 % pumper, det vil sige redundante pumper for at skabe forsyningssikkerhed. De yder hver 135 m3/t og et tryk på 4 bar.

Løsningen inkluderer desuden flow- og energimåling i returledningen, og det hele har en PLC-styring, som kommunikerer op mod BTB Berlins centrale styrings- og overvågningssystem (SRO).

Pumpestationen blev leveret nøglefærdig, transporteret på lastvogn fra Vinderup, og installeret på en fundamentplade på få timer i Rudower Strasse i bydelen Köpenick, hvor den efterfølgende blev tilsluttet fjernvarmenettet. Selve teknikhuset har et beskedent fodaftryk med dimensionerne 6000 x 3400 x 2800 mm (l x b x h).

– Det er et regulært gennembrud for os på det tyske marked, fortæller Carsten Skov, markeds- og forretningsudviklingschef hos Priess, og fortsætter: Vores plug-and-play pumpestationer reducerer investeringsbehovet, har en kort tilbagebetalingstid (ROI), mindsker energiforbruget og sparer CO2, og det er tyskerne lydhøre over for.

Grøn nytænkning til konkurrencedygtige priser

Planen hos BTB GmbH var egentlig at lave en traditionel, grundmuret pumpestation i beton. Men der var behov for at tænke nyt og hurtigt. Priess kunne levere og installere en komplet plug-and-play løsning på kun 6 måneder med et rigtig godt forhold mellem pris og ydelse.

– Hele planlægningsfasen og installationen har Priess varetaget. Det er sket hurtigt med masser af fremdrift, og Priess har stået for alt det praktiske, en prima oplevelse, siger ingeniør Martin Loske.

– Samtidig reduceres energibehovet til at pumpe det varme vand rundt i systemet, fordi trykforøgelsen med den decentrale pumpestation kun sker dér, hvor behovet er til stede og dermed hjælper vi vores kunder til en stor økonomisk besparelse. Det er vores erfaringer og knowhow, der er oparbejdet gennem 30 år som leverandør til dansk fjernvarme, som er indlejret i løsningen til den nye tyske kunde, supplerer Carsten Skov fra Priess.

Ifølge Carsten Skov fra Priess er leverancen af pumpestationen et resultat af godt salgsarbejde, og en fælles dansk indsats for at få tyskerne til at bruge fjernvarme som en del af den grønne omstilling. Desuden har stærke referencer i form af lignende plug-and-play pumpestationer hos danske fjernvarmeselskaber med dokumenterede millionbesparelser i forbindelse med både anlæg og drift været afgørende.

Stort potentiale

Der er et stort potentiale for at udvikle fjernvarmen i Tyskland, som i dag kun forsyner 14 procent af husstandene. Det tilsvarende tal er 65 procent i Danmark.

I den store delstat Baden Württemberg har man netop vedtaget en ny klimalov, der stiller krav om obligatorisk varmeplanlægning i 103 byer, med i alt 5 millioner indbyggere. Byerne skal finde grønne alternativer til fossil varme, og her står fjernvarme som en potentiel nøglespiller.

Derfor har Energistyrelsen og den danske ambassade i Berlin i de sidste tre år samarbejdet med Baden-Württembergs Ministerium for Miljø, Klima og Energi om at udveksle erfaringer om netop grøn omstilling af varmesektoren.

Om Priess A/S

Priess A/S er et traditionsrigt firma med rødder tilbage fra 1921, og siden da har virksomheden udviklet sig til en af Danmarks førende leverandører af et bredt spekter af infrastrukturprodukter til forsyningssegmentet inden for drikkevand, spildevand, fjernvarme, bredbånd, el, mv.

Virksomheden tilbyder både standard og kundetilpassede løsninger, hvor Priess A/S sørger for, at alle individuelle behov og ønsker opfyldes. Vores (total)løsninger med fuldmonterede huse der er klar til at slutte til på site, er meget eftertragtede.

Priess A/S beskæftiger +150 medarbejdere i Vinderup, fordelt på produktion, salg, administration, planlægning og udvikling/teknisk afdeling.

Priess A/S har et godt ry, er lokalt forankret med vestjyske værdier og tager et stort socialt ansvar i lokalområdet. Virksomheden har en loyal medarbejderstab, der har mange års anciennitet og derfor er med til at sikre den forsat eksisterende særlige ånd.

Relaterede kundecases

Skal vi drøfte dit projekt?

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit behov og vores løsninger.

    Din specialist

    Lars E. Bech
    Produktchef – Teknisk Salg
    +45 5166 5064
    lbe@priess.dk