Julen er gavernes fest – og hvor er vi stolte af at salget fra årets Priess Julelotteri i år, doneres til at støtte op omkring det fantastiske fællesskab, som vores lokale Bystuen i Vinderup danner rammen omkring.
Bystuen er et hus, hvor generationer på tværs af sociale skel, skaber og inspirerer hinanden og hvor borgergrupper og kunstnere inviteres inden for i det de selv kalder et kunstnerisk projektværksted. Alle er velkomne til at byde ind med ideer til nye tiltag og events – og ikke mindst frivillige hænder.
Hele 30.000 kr. blev det til, som personaleforeningen stolt kunne overrække. Alle medarbejdere hos Priess glædes over, at vi alle er med til at støtte op omkring det gode arbejde Bystuen yder til lokalområdet, hver eneste dag.