Adskil kredsløb – forbind forsyning og forbrugere
Vekslerstationer fra Priess District Heating sikrer en effektiv og sikker varmeoverførsel mellem fjernvarmens primære net og lokale sekundære kredse. Det er en central komponent i både nye net og ved udbygning af eksisterende systemer, hvor der er behov for at adskille kredsløb, beskytte installationer og optimere driften.
Stationerne er udstyret med højeffektive varmevekslere, som overfører energien fra det primære til det sekundære kredsløb uden direkte kontakt mellem væskerne. Det forhindrer forurening af nettet, reducerer risiko for skader og sikrer stabil drift under varierende belastninger. Samtidig kan temperaturen tilpasses lokale behov, hvilket er særligt nyttigt i områder med særlige komfort- eller bygningskrav.

En vekslerstation fra Priess leveres som en komplet plug-and-play-løsning, hvor alle komponenter er fabriksmonterede, testede og CE-mærkede. En typisk vekslerstation er udstyret med:
Stationerne kan leveres i alle bygningstyper – som walk-in teknikhuse, kompakte enheder eller nedgravede løsninger – afhængigt af projektets størrelse og omgivelser.
Et godt eksempel er anvendelsen i forbindelse med konvertering fra gas, hvor vekslerstationer muliggør, at nye boligområder, institutioner eller industrikunder kobles på det eksisterende net med egne temperatur- og trykforhold – uden at påvirke den øvrige forsyning.

